23948sdkhjf

Direktør og bestyrelsesformand bytter plads hos Fiberline

Peter Thorning, der er anden generation hos Fiberline, har siddet i direktørstolen de sidste seks år. Den stilling overlader han nu til bestyrelsesformand Ole Arendfelt Jensen og overtager i stedet selv posten som bestyrelsesformand. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Baggrunden er blandt andet, at Fiberline de seneste år er vokset kraftigt, men indtjeningen er ikke helt fulgt med.

- Det er selvfølgelig også en af årsagerne til, at vi skifter. Vi er sikre på, at vi godt kan tjene mere, hvis vi gør Fiberline mere industrialiseret, og så skal vi selvfølgelig gøre det. Og der er det min opgave som leder at finde en, der har de rette kompetencer til at gøre det. Det har jeg gjort, og det er ikke mig, siger Peter Thorning til Fyens Stiftstidende.

Samtidig har den fynske virksomhed rundet 300 ansatte, og det giver ifølge Peter Thorning behov for en anden organisation, end da man var en mindre virksomhed.

Fiberline havde i 2016 en bruttofortjeneste på 168,5 mio. kr. og et overskud før skat på 46,3 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078