23948sdkhjf

Danske ventilatorer skal skabe frisk luft ved OL

Den sydsjællandske ventilationsproducent Novenco skal levere ventilatorer til en stor skøjtehal, der skal bruges ved vinter-OL i 2014.
Hallen, Bolshoi Ice Palace, ligger i Sochi ved foden af Kaukasus-bjergene, og i alt skal Novenco levere 61 ventilationsaggregater til udluftning af det store idrætskompleks med i alt seks skøjtebaner.

- Den store ordre fylder godt op i produktionen i Næstved, og vi oplever nu, at der er ved at komme gang i de store projekter igen, og stadig større ordrer bliver afgjort til vores fordel, udtaler administrerende direktør Steen Rasmussen til Sjællandske Medier.

Den russiske ordre har blandt andet været medvirkende til, at Novenco har kunnet notere tocifrede vækstrater i de seneste kvartaler.

Og der kan være flere opgaver i vente i Rusland. Udover Bolshoi Ice Palace har Novencos russiske samarbejdspartner vunder entreprisen på endnu en skøjtehal i byen, ligesom en tredje entreprise også kan gå samme vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046