Hermle præsenterede ny direktør
Jørgen Jessen bliver ny direktør for Hermle Nordic. Den nye direktør var med på EMO-messen.
Lars Lynge, administrerende direktør for Hermle i Danmark i godt otte år, havde sin sidste messe for Hermle på EMO-messen. Han forlader nu Hermle til fordel for direktørposten hos Mazak Danmark.
Hermle kunne samtidig præsentere afløseren, Jørgen Jessen. Jørgen Jessen kommer fra en stilling som salgschef hos Meusburger og har tidligere arbejdet på Ejde Nielsens Værktøjsfabrik.
Den hidtidige direktør for Mazak Danmark, Niels Torbensen, har valgt at flytte over i det tekniske område som teknisk salgsdirektør for firmaet.