23948sdkhjf

Til kamp mod piratkopierede lejer

Verdens lejeproducenter vil øge opmærksomheden i industrien omkring risikoen ved at bruge piratkopierede produkter.
De seneste 20 år er problemet med kopiprodukter steget markant på verdensplan. Ofte kan man læse om kopier inden for musik- og filmbranchen eller elektronik og design, mens der generelt er mindre fokus på plagiater inden for industriprodukter. Og det på trods af den betydeligt større risiko, der er forbundet hermed. Særligt i forhold til maskinkomponenter som eksempelvis dæk, tætninger og lejer der udgør en væsentlig sikkerhedsfaktor i de færdige produkter – i sidste ende er det måske et spørgsmål om liv og død.

Organisationen inden for lejeindustrien, Wold Bearing Association (WBA), lancerer derfor en oplysningskampagne, der skal øge bevidstheden i offentligheden om de risici, der er forbundet med at anvende piratkopierede lejer. Hermed intensiverer WBA sin kamp mod plagiater – i form af mere information, kundeoplysning og ikke mindst en konsekvent indgriben over for kopisterne.

Nul-tolerance-strategi
WBA er en verdensomspændende non-profit organisation, der varetager interesserne for den globale lejeindustri. Organisationen samarbejder med diverse lokale myndigheder og en række af de største lejeproducenter – heriblandt også Schaeffler Group.

WBA-kampagnen benytter sig af flere mediekanaler – herunder mails, internet banner, sociale netværk og websiden www.stopfakebearings.com for at nå bredt ud til målgruppen. På websiden kan man læse mere om problemet med piratkopier, og hvilke forholdsregler de forskellige producenter tager for at bekæmpe det stigende problem. Schaeffler Group, med sine varemærker INA og FAG, har gennem flere år arbejdet konsekvent og målrettet mod piratkopisterne.

- Vi har konstant fokus på dette område og lægger stor vægt på en god kontakt med myndighederne, vi samarbejder med organisationer og andre producenter og forsøger hele tiden at sætte temaet på dagsordenen i offentligheden. Vi arbejder med en nul-tolerance-strategi, dvs. at selv umiddelbare bagateller bliver undersøgt til bunds – over hele verden, udtaler Dr. Jürgen M. Geißinger, CEO i Schaeffler Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088