23948sdkhjf

Det lysner hos Rea Automatdrejning

Underleverandøren mærker stigende ordreindgang og er begyndt at hente nye medarbejdere ind på fabrikken i Otterup.
Da krisen var på sit højeste beskæftigede Rea Automatdrejning 65 medarbejdere – et pænt stykke fra de 100, der var ansat før krisen. Nu er staben blevet udvidet med ca. 10 nye medarbejdere, et tegn på, at det igen går fremad.

- Lagrene er ved at være tømte, og så skal de fyldes op igen. Det har bare taget længere tid i denne krise, end vi har prøvet før, udtaler direktør Lone Nielsen til Børsen.

Mindre og hyppigere ordrer
Der er både tale om nye kunder, der har fundet vej til den fynske underleverandør, men også eksisterende der er begyndt at lægge flere ordrer.

Noget er dog ændret, og selv om ordremængden er stigende, er kunderne ifølge Lone Nielsen blevet mere forsigtige, og derfor er der typisk tale om mindre ordrer.

Til gengæld kan hun også se positive aspekter i situationen. Ofte har kunderne nemlig brug for emner med en kort leveringshorisont, hvilket gør det umuligt at handle med kinesiske producenter. Her har Rea Automatdrejning imidlertid kapaciteten til at reagere hurtigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079