23948sdkhjf

Lego har startet prikkerunden

Fyringerne blev varslet sidste måned. Nu er Lego gået i gang med at afskedige.

I sidste måned meldte Lego ud, at de skulle spare 1400 stillinger på verdensplan, og at 500-600 af disse skulle findes i Danmark.

I disse dage er prikkerunden så gået i gang, fortæller flere kilder til Finans.dk.

Hverken Lego eller virksomhedens tillidsrepræsentant har ønsket at udtale sig, men flere fagforeninger bekræfter, at fyringsrunden er i gang.

Vi er blevet kontaktet af medlemmer, som har mistet jobbet på Lego i denne uge. Vi har endnu ikke noget overblik over, hvor mange af vores medlemmer, der er blevet afskediget, men indtil videre er jeg positivt overrasket, siger Henny Fiskbæk Jensen, formand i HK Privat Sydjylland til finans.dk.

Tidligere har formand for Legos bestyrelse Jørgen Vig Knudstorp fortalt, at fyringerne vil være effektueret inden udgangen af året.

Fyringerne blev varslet i forbindelse med halvårsregnskabet i starten af september. Det viste et fald i omsætningen på fem procent i første halvår 2017 sammenlignet med samme periode i 2016.

De 1400 nedlagte stillinger svarer til en nedgang i den globale arbejdsstyrke for Lego på otte procent.

Kilde: http://finans.dk/erhverv/ECE9926025/lego...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.404