23948sdkhjf

Komposit-rester bliver til inventar i biler

Virksomheden bag initiativet har netop vundet DI-pris.

I Danmark har vi en stor vindmølleindustri. Men selv om det er en grøn industri, producerer den også affald, og det er det, Ucomposites A/S har fundet på at udnytte. Virksomheden bruger de rester af glasfiber, der bliver til overs, når man bygger de store vindmøller. De modtager glasfiberresterne, klipper det i mindre stykker og skiller trådene ad. Produktet bliver en ny råvare, der sendes til virksomheder rundt om i hele Europa.

Nu har virksomheden modtaget DI Sydsjællands Initiativpris 2017.

- Ucomposites A/S viser, hvordan man ved at benytte andres restprodukter kan skabe et nyt brugbart produkt - til stor gavn for miljøet. De er et godt eksempel på, hvordan man ved at tænke nyt og anderledes kan skabe grobund for vækst og arbejdspladser. Derfor var vi ikke i tvivl om, at DI Sydsjællands Initaitivpris 2017 skulle gå til Ucomposites A/S, siger DI Sydsjællands næstformand Peter Rosenkrands.

Følger trenden
Ucomposites A/S arbejdede de første år på, hvad man kunne anvende glasfiberaffaldet til og hvem, der kunne være interesseret i det. I dag findes Ucomposites materiale i bilmærker som VW, BMW, Audi og Peugot. Underleverandørerne til bilindustrien i både Frankrig og Tyskland har nemlig fået øjnene op for, at fibrene kan bruges til både bagagerum og til indersiden af bilerne.

Virksomheden er dermed hoppet med på trenden om at gøre biler lettere og mere brændstoføkonomiske ved at levere glasfibermaterialer, der erstatter stål og aluminium. I dag eksporterer Ucomposites A/S 95 procent af deres produktion.   Omsætningen er steget med mellem 30 og 50 pct. de seneste år, og virksomheden regner med at den udvikling vil fortsætte i takt med, at de opsøger nye markeder og nye muligheder.

Besparelser i hundredevis
Det har selvfølgelig også betydet travlhed og flere medarbejdere på den lille virksomhed på Bogø, og så er der store miljømæssige gevinster ved at kunne genbruge glasfiber. Når Ucomposites processer et ton af det genanvendte glasfiber udleder de 60 kg CO2, mens miljøpåvirkningen ved at producere et ton glasfiber på traditionel vis er 1.900 kg CO2.

Med DI Sydsjællands Initiativpris 2017 er Ucomposites A/S en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, der overrækkes af H.K.H. Prins Joachim på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder.

Konferencen finder sted i januar 2018 i Industriens Hus i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.365