23948sdkhjf

Maritime lovord til dansk-japansk aftale

Danske Rederier og Danske Maritime roser den nye maritime samarbejdsaftale mellem Japan og Danmark, som netop er blevet underskrevet.

Aftalen er kommet i stand efter at erhvervsministeren i foråret besøgte Japan sammen med Danske Rederier, Danske Maritime og en erhvervsdelegation.

Konkret går samarbejdsaftalen ud på, at Danmark og Japan skal dele viden og erfaringer inden for områder som big data og digitalisering af certifikater, som kan skabe mange nye muligheder for skibsfarten.

Åbner døre til japanske skibsbyggervirksomheder 
Flere danske maritime virksomheder samarbejder allerede intensivt med japanske værfter, rederier, havne med videre. Da Japan lægger stor vægt på maritime produkter og løsninger af høj kvalitet, har danske maritime leverandørvirksomheder gode muligheder for at udbygge de kommercielle relationer til de japanske maritime erhverv.

- Aftalen åbner nye døre for danske maritime virksomheder på det japanske skibsbygningsmarked, som jo er et af de vigtigste i verden, siger administrerende direktør Jenny N. Braat. 

Rederierne ser gode takter i aftalen
Danske Rederier er også positiv overfor den nye aftale med Japan, som administrerende direktør Anne H. Steffensen mener, lægger op til større fokus på kvalitet og ansvarlighed i skibsfarten. 

- Helt overordnet er det godt, at erhvervsministeren sikrer stærke alliancer med andre store søfartsnationer, som kan sikre kvalitet i skibsfarten fremadrettet, blandt andet i forhold til vores miljøaftryk. Vi glæder os blandt andet over, at der både er lagt op til tæt samarbejde om den vigtige håndhævelse på IMO’s svovlregulering i 2020, samt skabes bedre rammer for øget digitalisering af skibsfarten, siger Anne H. Steffensen.

Dansk søfart havde i 2016 en omsætning på 3 mia. kr. på det japanske marked. Ud over de mange konkrete punkter i samarbejdsaftalen, kan den ligeledes være grobund for vækst i den eksport og dermed styrke samarbejdet med Japan yderligere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11