23948sdkhjf

Funktionærer ryger i Legos sparerunde

Det kunne have været meget værre, lyder det fra fagforeningerne.

I disse dage er Lego i gang med at finde de 500-600 stillinger i den danske del af koncernen, der skal spares væk på grund af et dårligt halvårsregnskab. Det fleste af disse stillinger er funktionærer, skriver Jyllands-Posten.

Avisen har talt med repræsentanter for henholdsvis HK Privat Sydjylland, der har mistet 14-15 medlemmer og Teknisk Landsforbund, der har mistet 10-20 medlemmer i fyringsrunden.

Men fra HK Privat Sydjyllands formand Henny Fiskbæk Jensen lyder det, at det tal kunne have været højere.

- Det er nok billigt sluppet i forhold til, hvad vi havde frygtet, siger formanden.

Formand i Teknisk Landsforbund Johanne Gregersen er enig i den betragtning og roser tilmed Lego overfor Jyllands-Posten for at være gode til at tilbyde de afskedigede medarbejdere efter- og videreuddannelse med henblik på måske at kunne varetage andre opgaver i Lego-koncernen.

Legos nedskæringer blev varslet i september. På globalt plan skal koncernen fyre 1.400 medarbejdere, svarende til 8 procent af arbejdsstyrken.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.368