Nyt om navne: Ny sælger hos AL-Lift
Tage Sørensen er blevet ansat som sælger til det danske marked hos AL-Lift i Lemvig.
Han har 27 års erfaring med direkte salg af værktøj og maskiner til bygge- og anlægsbranchen og har således stor indsigt i, hvad der kan effektivisere og lette arbejdet.
Med ansættelsen af Tage Sørensen ønsker indehaver og direktør i AL-Lift, Allan Laursen, at styrke virksomhedens position på det danske marked.
AL-Lift sælger løfte-og håndteringsudstyr i 20 lande. Forretningsområderne omfatter bygge/anlæg samt industrisektoren. Virksomheden udfører også service på produkterne.