23948sdkhjf

Fra elektronikdele til sortering af babyudstyr

Dansk robotudvikler har fået vind i sejlene med boost-projekt. Flere projekter er på samme kurs.

En effektiv dansk robot sorterer og kvalitetstjekker dagligt 40.000 elektronik-dele i Kina hos elektronikproducenten Amphenol. Dernæst monteres delene i Apples og Microsofts produkter.

Samme robotløsning er netop valgt af en producent af babyudstyr i Danmark, hvor den skal pakke hjørnebeskyttere til møbelindustrien.

Denne sorterings- og inspektionsrobot er udviklet af fynske Nordbo Systems, og er blot et af flere eksempler på, hvordan det danske innovationsprogram AutomationsBoost kan give vind i sejlene for spirende robotbyggere.

Flere gennem nøjeøjet
Nordbo Systems – og 10 andre virksomheder i Syddanmark - med deres sorteringsrobot, har i et års tid været i gang med AutomationsBoost-projekter, og nu er yderligere 5 nye projekter nået igennem nåleøjet i kraft af deres åbenlyse potentiale.

Disse er endnu omgærdet af en del forretningsstrategisk hemmelighedskræmmeri, men de omhandler nyskabende teknologier, der automatiserer produktion af afgrøder, fødevarer, papir, fisk og anden industri.

Bag flere af projekterne står særdeles garvede og dedikerede robotudviklere, der har demonstreret deres evner til at lytte til dem, der skal aftage robotløsningerne. 

AutomationsBoost drives blandt andet af innovationsnetværket RoboCluster, hvor projektleder Per Gøse er ankermand.  

Projektet er samlet set en investering på 38 millioner kroner i at skabe dansk innovation med global gennemslagskraft. 

Fakta:

AutomationsBoost-projekterne har opbakning fra otte partnere: Væksthus Syddanmark, Innovationsnetværket RoboCluster, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi, Sønderborg Vækstråd, Trekantområdet Danmark og Udvikling Fyn. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125