23948sdkhjf

Maskin-simulering forkorter time-to-market

En ny analytisk testmodel fra Danfoss kan reducere udviklingstiden fra måneder til timer for maskinbyggere til især landbrugsmaskiner.

Danfoss Power Solutions har udviklet en ny testmetode, som kan hjælpe maskinbyggere med at reducere implementeringsfasen markant for landbrugsmaskiner- og udstyr.

Det er Thomas H. Langer fra Danfoss Power Solutions der står bag den nye simuleringsmetode.

Simulerer virkeligheden
Landbrugsmaskiner og -udstyr med hitch control-systemer - låsesystemer - kan tage lang tid at kalibrere, så de kan arbejde effektivt på mange forskellige typer underlag. Den kalibrering er både dyr og langsommelig.

- Hvis du eksempelvis vil teste hitch control-systemet på en traktor, så skal du være sikker på, at det virker på alle typer underlag og under alle former for vejr. Det betyder, at du enten skal vente på, at alle vejrtyper forekommer, eller at du skal flytte traktoren hundrede eller måske tusindvis af kilometer for at finde de rigtige testforhold. Standard-tilgangen til den type test kræver meget tid, mange penge og forsinker udviklingsprocessen, siger Thomas H. Langer.

Den såkaldte "model-in-the-loop"-tuning tilgang bruger eksperimentelle data for at skabe en standard-test, og gør Danfoss Power Solutions i stand til at hjælpe maskinbyggerne med at gennemføre gentagelige test, der simulerer forskellige miljømæssige hensyn. Simuleringen reproducerer den virkelige verden og kan repræsentere de mekaniske forhold mellem ploven og jorden eller interaktionen mellem dækket og jorden.

Fra Sydeuropa til Sverige
- Ideelt kan vi simulere det tørre klima i Sydeuropa på ti minutter, for med det samme at simulere det våde og fugtige klima i det nordlige Sverige. Vi kan gentage disse test og sammenligne de forskellige resultater for at finde de mest optimale system-indstillinger, siger Thomas H. Langer.

Den nye simuleringsmetode er beskrevet i et white paper, der kan hentes gratis på Danfoss Power Solutions’ hjemmeside.

Metoden blev første gang præsenteret på den store Land Technik International Conference on Agricultural Engineering i Hannover i Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167