23948sdkhjf

Nymark & Fogh Teknik udvider ejerkredsen

Den østjyske maskinfabrik tager første skridt mod yderligere vækst med indlemmelsen af produktionschefen i ejerkredsen.

Anders Nielsen er uddannet maskinmester og har været ansat hos Nymark & Fogh Teknik siden 2010.

- Vi ser gode muligheder i, at Anders er blevet medejer og dermed er blevet en del af ledelsen, da vi blandt andet styrker vores kompetencer på automatiseringssiden, idet vi er i gang med at øge automatiseringsgraden, og forventer at øge denne kontinuerligt, siger direktør og ejer Søren Nymark.

Virksomheden har blandt andet taget sin første robotcelle i brug og ser allerede, at kunderne efterspørger denne type af automatisering.

- Med denne nye organisation er vi klar til at tilbyde vores nuværende og nye kunder den bedste service inden for fremstilling af aluminiumkomponenter, siger Søren Nymark.

Nymark & Fogh Teknik fremstiller aluminiumkomponenter til en bred vifte af segmenter, og råder over CNC-maskiner til afkortning, fræsning og drejning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094