23948sdkhjf

Ikea-leverandør får dansk lageranlæg

Q-System leverer komplet system til Ikea-leverandør i Rumænien

Ecolor er et privatejet svensk firma beliggende i Cluj, i Rumænien. Virksomheden har 650 ansatte og producerer møbler til eksport, hovedsagelig til Ikea-varehuse og butikker rundt om i verden. Ecolor blev startet i 2005. Moderselskabet til Ecolor er Gyllensvaans Möbler i Sverige - et familiefirma og møbelproducent siden 1946 og Ikea-leverandør siden 1952.

Anlægget har et overfladeareal på 53.000 kvadratmeter, og deres produktsortiment er folierede møbler lavet af spånplader og MDF. 15-20 lastbiler eller containere leveres hver dag fra Ecolor.

Fabrikken i Cluj er fyldt med moduler fra Q-System, hvor de kan stable i flere etager, da man dermed udnytter pladsen på bedste vis. Til at stable i højderne har Q-System blandt andet leveret to skræddersyede transfervogne med hver to rullebaner og lift, således at operatøren kan indsætte gods i højde 300 mm, højde 2.230 mm, og højde 4.380 mm.

Senest har Q-System installeret seks bemandede transfervogne, hvoraf fire af disse er med to løfteborde med hver sin rullebane. De to sidste er med hver deres rullebane. På disse bemandede transfervogne styrer operatøren kørslen via et joystick og ind- og udtag af gods via trykknapper på pulten.

Skandinavien og ud i verden
Ecolor er et perfekt eksempel på, hvordan Q-System arbejder. Q-System laver specialløsninger til det skandinaviske marked og til skandinaviske kunder, der har en global tilstedeværelse.

Ecolor er, som nævnt tidligere, et datterselskab til Gyllensvaans Möbler i Sverige. Gyllensvaans Möbler i Sverige er en god kunde af Q-System og har været det i mange år – derfor var der heller ingen tvivl om, at det skulle være Q-System, der skulle levere systemet til Ecolor i Rumænien.

Da Q-System tidligere har leveret et mellemlager i tre niveauer og med en vertikaltransportør i begge ender til Gyllensvaans Möbler, så havde de sammen udviklet en kapital og en arbejdsproces, som kunne dubleres til projektet i Rumænien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094