23948sdkhjf

FLSmidth øjner stort potentiale i Indien

Ingeniørkoncernen er allerede markedsleder i landet, men ser frem til at vokse yderligere i takt med øget cementforbrug.
Indien har aktuelt det laveste cementforbrug pr. indbygger, og med en markedsandel på 50 pct. af al nyinstalleret cementkapacitet ser FLSmidt-koncernen frem til yderligere vækst de kommende år. Det skriver EPN.

Det aktuelle skøn fra ingeniørkoncernen er, at inderne om et par måneder vil have øget kapaciteten med 30 mio. ton per år i forhold til samme tidspunkt sidste år. Og væksten ventes at fortsætte.

- Produktionen er på 220-250 mio. ton om året fordelt på 110-120 fabrikker, og vi regner med, at efterspørgslen i de kommende år vil være på 20-25 mio. ton ny kapacitet om året, oplyser Bjarne Moltke Hansen, FLSmidths chef for de indiske aktiviteter.

FLSmidth også vækst på sit forretningsområde for udstyr til mineralindustrien.

- Vækstpotentialet i alle mineraler er højere end i cement, og derfor vil vi se, at mineraldelen får en stejlere vækstkurve end cement, vurderer Bjarne Moltke Hansen.

I Indien er kul og jernmalm stærke mineraler, og det er Bjarne Moltke Hansens vurdering, at der vil komme øget efterspørgsel på selskabets materialetransport-systemer i takt med, at der skal bygges nye kulkraftværker for at fordoble landets nuværende energiproduktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094