23948sdkhjf

500 udstillere klar til metalmesse

Metav viser det nye inden for metalbearbejdning. I år kommer der 500 udstillere.

Så er der kun få dage til den store metalmesse Metav i Düsseldorf 20-24. februar. Metav tager tilskuerne med hele vejen rundt i metalindustrien. Der bliver udstillet alt fra spåntagende maskiner, værktøjer, materialehåndtering og industriel elektronik.

Metav er arrangeret af den tyske forening for værktøjsmaskinproducenter, VDW. Der kommer godt 500 udstillere, fremgår det af Metavs hjemmeside. De udstiller i fire store haller i Düsseldorfs messecenter, der ligger ned til Rhinen.

Mange af de store spillere i branchen optræder. Det gælder for eksempel DMG Mori, Yamazaki Mazak, Soraluce og Fanuc. De tyske virksomheder er dominerende med omkring 440 udstillere, men der er også udenlandske udstillere, især fra Tysklands nabolande. Desuden er der enkelte udstillere fra USA og Fjernøsten. Der er ifølge listen fra Metav kun én dansk virksomhed blandt udstillerne, nemlig Ergomat.

Metav byder ligesom i i 2016 på flere specialmesser i messen. Der bliver blandt andet et kvalitetsområde med fokus på måleinstrumenter, et område for additiv produktion. Der bliver også et specialområde for støbeteknik og et særligt område for medicinsk teknologi.

3D-print bliver også tilgodeset med et internationalt symposium "Inside 3D Printing". I 2016 var der 600 udstillere og 36.000 besøgende på Metav-messen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064