23948sdkhjf

Tidlig påske lagde dæmper på AO Johansens vækst

Teknik- og VVS-grossisten blev samtidig ramt på indtjeningen.

I første kvartal omsatte AO Johansen for 812,4 mio. kr. svarende til en vækst på 3 pct. sammenlignet med første kvartal 2017.

- Første kvartal 2018 var, som følge af påsken, tre arbejdsdage færre, svarende til 5 pct. Derudover blev entreprenørsektoren ramt af den hårde vinter. Væksten kan primært henføres til det professionelle marked i Danmark og Sverige, konkluderer AO Johansen i sit kvartalsregnskab.

Resultatet af primær drift (ebit) faldt til gengæld med 30 pct. til 28,6 mio. kr., mens overskuddet før skat faldt med 16 pct. til 32,2 mio. kr.

- Overskudsgraden er faldet med 1,7 procentpoint som følge af øgede eksterne og interne distributionsomkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger, skriver AO Johansen.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder AO Johansen forventningerne om et overskud før skat på 145-155 mio. kr. i 2018.

Brødrene A & O Johansen A/S
mio. kr. 1. kvartal 2018 1. kvartal 2017
Nettoomsætning 812,4 788,0
Resultat før finansielle poster (ebit) 28,6 40,8
Resultat før skat 32,2 38,3
Årets resultat 25,2 30,0
Balancesum 2.221,5 2.089,9
Egenkapital 662,9 566,7
Antal ansatte 753 695
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125