23948sdkhjf

Robot-iværksætter klar til første lancering

Efter ni måneder i den fynske robot-kuvøse er robotiværksætteren Purple Robotics klar til lancering af deres første verdensnyhed.

Bag Purple Robotics står et tidligere udviklerteam fra Universal Robots. Verdensnyheden er et nyt gribe-værktøj, PR10, til montering på Universal Robots' velkendte robotarme. Med dobbelt-gribe-funktion kan værktøjet håndtere flere emner i én og samme operation og sænke produktionstiden for et givent emne med op til 50 pct.

- Vi har rettet sigtekornet mod et attraktivt marked med tårnhøje vækstrater. Med denne lancering passerer vi en vigtig milepæl i vores udvikling, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan fortsætte med at indfri de ambitiøse mål, vi har sat for virksomheden, siger Lasse Kieffer, CEO og stifter af Purple Robotics.

Efter ni måneder i Odense Robotics Start Up Hub, hvor PR10 er blevet udviklet, testet, patenteret og supply chain etableret, er Purple Robotics klar til præsentation på flere af forårets europæiske industrimesser.

Per 1. maj har Purple Robotics ligeledes ansat Kenneth B. Henriksen som ny salgsdirektør. Han får ansvaret for at opbygge et globalt netværk af forhandlere og distributører.

Første distributionsaftale i hus
Purple Robotics har også indgået en partnerskabsaftale med deres tidligere arbejdsgiver, Universal Robots, og har netop introduceret deres PR10 vakuum griber på Universal Robots' online platform; Universal Robots+ (UR+). UR+ er en global distributionskanal for skræddersyet robottilbehør, hvor 77 tredje part robotudviklere, efter test og godkendelse, i dag har adgang til at dele.

- Purple Robotics er et virkelig godt eksempel på, at det er vigtigt med effektive accellerator-programmer, der kan opsamle innovative spin-outs fra robotvirksomheder, som eksempelvis os - så de ikke forsvinder, men får retning på deres udvikling og bliver hjulpet hurtigt på markedet. Med Purple Robotics´ innovative dobbelt-griber styrker vi udbuddet af banebrydende tilbehør overfor kunder og potentielle kunder over hele verden. Det øger samtidig markedspotentialet for vores robotarme. Det er ren win-win, siger Anders Bo Rasmussen, senior product manager for UR+ hos Universal Robots.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11