Aalborg Maskinfabrik køber ejerandel i Barkom
Den nordjyske maskinfabrik vil udvide sine kompetencer inden for skærende bearbejdning.
- Vi har derfor søgt efter en samarbejdspartner, som er stærk til netop skærende bearbejdning. Barkom er den helt rigtige partner for os, som gør, at vi kan fortsætte den positive udvikling og blive endnu stærkere som maskinfabrik i Nordjylland. Aalborg Maskinfabrik er en alsidig virksomhed, som aldrig siger nej til en opgave – ”bare kom” er vores filosofi – så det passer perfekt til vores nye partners navn, siger Kim Thomsen.
En ideel partner
Samtidig har Barkom søgt efter en finansiel partner til at sikre den fortsatte udvikling af virksomheden, og i Aalborg Maskinfabrik har man fundet den helt ideelle partner.
- Vi er sikre på, at det nye samarbejde vil styrke begge virksomheders kompetencer til at sikre, at man fremadrettet kan levere stærke løsninger af opgaverne for vores kunder, udtaler Jesper Johansen fra Barkom.
Barkom ApS omdannes til aktieselskab, og den daglige drift vil fortsætte uændret.