23948sdkhjf

MiR tog ordrer med hjem fra robotmesse

Automatica: Odense-virksomheden havde en spritny robot med til Europas største automations-messe i München

På Europas største automationsmesse Automatica, lancerede MiR sin seneste innovation, MiR500. Robotten har en løftekapacitet på 500 kg og kan automatisk hente, transportere og aflevere paller med hastigheder helt op til 7,2km/t.

- Faktisk landede vores stab allerede de første ordrer på MiR500 på messen, det er ikke så sædvanligt, at kunder køber produkter på selve messen, men det bekræfter bare, at vi har ramt helt rigtigt, siger CEO for MiR, Thomas Visti.

Den danske producent af selvkørende robotter er en naturlig deltager på Automatica med sine ambitioner om at være en international leverandør – og deltagelsen var hele indsatsen værd.

- Det er en stor investering at udstille på en messe som Automatica med 15 mand på standen, forhandler-events, marketing og meget andet. Men alt i alt har Automatica været ekstremt udbytterig for os i år. Der har konstant været besøgende på vores stand, og vi har fået enormt kvalificerede leads med hjem fra messen, forklarer Thomas Visti, og fortsætter:

- Messegæsterne har på forhånd indset værdien af mobile robotter, og derfor kom de allerede med tegninger fra deres produktion og meget konkrete spørgsmål til vores produkter. Det er nogle af verdens største virksomheder inden for logistik, fødevare- og elektronikproduktion samt bilindustri, der klart ser et behov for at bruge vores løsninger til at optimere deres flow.

Som flere andre kolleger benyttede han også messen til at se, hvad der rører sig i robotindustrien lige nu, og det gav et lille boost til selvtilliden.

- Vores markedsposition globalt som den dominerende spiller med et stort teknologisk forspring var også tydelig på Automatica-messen, hvor der stort set ikke var andre udstillere inden for vores produktkategori. Det var vi naturligvis rigtig godt tilfredse med at kunne konstatere, siger Thomas Visti. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083