23948sdkhjf

Direktørskifte hos Metafix

Ny direktør er fundet i egne rækker

Efter 26 år som direktør for metalvirksomheden Metafix i Hadsund har Anders Krogh pr. 1. juli overdraget ansvaret til Thomas Vejborg.

- Thomas har en omfattende erfaring indenfor metalindustrien. Han har et godt teoretisk fundament, og da han gennem de seneste 15 år har bestridt lederjobs inden for såvel produktion som salg, har han den ideelle baggrund for at udvikle Metafix yderligere. Vi ser frem til at udvide samarbejdet med Thomas i førersædet, og glæder os til sammen at realisere de effektiviserings- og vækstplaner, der er lagt for virksomheden, så vi fortsat lever op til markedets krav til en attraktiv underleverandør , udtaler Anders Krogh.

Anders Krogh bliver dog i virksomheden. Han har netop overtaget ansvaret for virksomhedens projektsalg.

Egne rækker
Thomas Vejborg er ikke helt ny hos Metafix. Han har i de seneste to år haft ansvaret for salget. Nu får han altså det fulde ansvar for virksomheden.

- Mine to år i Metafix har givet mig en værdifuld indsigt i virksomheden og de mange kompetencer som den og dens medarbejdere besidder. Jeg glæder mig meget til, sammen med resten af teamet hos Metafix , at være med til, gennem yderligere udvikling, at sikre dens fremtidige vækst, siger Thomas Vejborg.

Metafix er leverandør indenfor laserskæring, buk, stans og svejsning med dertil hørende lakerings- og elektropoleringsanlæg og beskæftiger i dag 50 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078