23948sdkhjf

Løvens Hule leder efter tech-virksomheder

Det kendte DR-program lægger vejen forbi messerne R-18 og E-18 for at finde nye deltagere til iværksætterprogrammet

Når dørene åbner til E-18 og R-18 i Odense den 11. til 13. september vil produktionsselskabet bag det DR-programmet Løvens Hule gå gennem hallerne i Odense Congress Center for at lede efter kapitalsøgende virksomheder.

Der er et stort ønske hos både produktionsselskabet og fra "Løverne" om at få flere tech-virksomheder med i programmet, som skal optages til november. De to serieiværksættere Christian Stadil og Jesper Buch har allerede tidligere vist stor interesse for og investeret i tech-virksomheder, men med tilføjelsen af den nye "Løve", Peter Warnøe, er interessen yderligere skærpet. Peter Warnøe er administrerende direktør i Nordic Eye, der investerer i tech-virksomheder i Norden og Californien.

- Vi har længe holdt øje med robotmiljøet i Odense, da vi ønsker at få flere tech-virksomheder med i det nye program. Som castere kigger vi altid efter, hvad bliver det næste store nye, for det er det, vores "Løver" også gør. Og robotter, teknologi, hardware og elektronik er bare områder, der rykker hurtigt i dag. Derfor er det helt oplagt for os at være en del af de to messer E-18 og R-18, hvor vi netop har mulighed for at møde den type af virksomheder, vi kigger efter, siger Mads Lund, producer ved United Productions og ansvarlig for Løvens Hule på DR1.

Målet for casterne er selvfølgelig at finde en eller flere interessante virksomheder på E-18 og R-18, som kan komme ind og pitche foran de fem løver.

Drømmer om en robot i Løvens Hule
Casterne fra Løvens Hule vil have en stand i hal A, hvor både udstillere og besøgende kan henvende sig for at fortælle om deres virksomhed. Derudover vil en caster også gå rundt i de tre haller i Odense Congress Center for at besøge udstillerne og start-up virksomhederne.

- Vi leder efter alle typer af virksomheder - alt er velkomment. Det vigtigste for os er den gode idé bag virksomheden. Når det er sagt, så har vi også en drøm om at kunne præsentere en robot i studiet foran de fem løver. Det kunne være fedt, hvis vi fandt en i Odense, siger Mads Lund.

En caster fra Løvens Hule vil desuden deltage i Partner Eventet, Odense Investor Summit, hvor 25 virksomheder går på scenen for at pitche deres i idé til mere end 100 potentielle investorer.

Ansøgningsfristen til sæson 4 af Løvens Hule er 21. september, og du kan stadig nå at tilmelde dig via et ansøgningsskema på www.dr.dk/løvenshule.

Udsendelserne vil først blive vist på TV i 2019.

Se mere om messen

Læs mere om: R-18
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079