23948sdkhjf

Storordre til Kapema

Syddansk Erhvervsskole i Odense har placeret en ordre hos Kapema i Thisted på levering af en ny fiber-laserskærer

Maskinen er en Baykal Laser Systems Vantage, BLS-NEO 3015/2 kW inklusiv påmonteret rørskæreenhed.

Maskinen er solgt inklusiv levering, opstilling, kursus og fire års servicekontrakt til ibrugtagning i uge 2 i 2019.

Direktør i Kapema, Peter Mortensen, er naturligvis glad for ordren, og udtaler:

- Forhandlingerne har stået på gennem længere tid, og maskinen har været gennem offentligt EU-udbud, og til sidst valgte skolen at placere ordren hos os. Særdeles glædeligt at skolen værdsætter den høje kvalitet, vi har tilbudt kombineret med den nyeste teknologi indenfor laserskæring. Ingen tvivl om at det er en udvikling, vi ser i stigende grad hos de tekniske skoler. Skal de kunne tiltrække nye elever, skal de også kunne tilbyde undervisning på maskiner med den nyeste teknologi og i de nye designs, der i dag er tilgængelige.

Fiberlaseren er af Gantry-typen og udstyret med styring fra Beckhoff.

Laserhovedet er af mærket Precitec, som blandt andet er udstyret med en højdesensor, der altid sikrer samme afstand til emnet. Det er ligeledes udstyret med kassette til hurtigt linseskifte og linsebeskyttende glas på skærehovedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079