23948sdkhjf

Små dele rummer store gevinster

Befæstelses-specialisten Bossard lover, at der er gevinst at hente for de fleste produktions-industrivirksomheder ved et kig på forbrug og flow af skruer, bolte og andre C-varer

Hvis endnu flere danske virksomheder i fremstillingsindustrien sætter fokus på forbrug og flow af C-varer, så kan vi som land øge produktiviteten.

Sådan lyder budskabet fra Flemming Rasmussen, som er salgschef og ansvarlig for nye markeder hos befæstelseseksperten Bossard med base i Hvidovre.

Han peger på, at alt for mange virksomheder fortsat blot kigger på, hvad det koster at købe en skrue, bolt eller andre C-varer ind til produktionen, men glemmer at beregne alle de udgifter, der er rundt om parten. Fra den bestilles og ankommer, til den sidder i et færdigmonteret produkt.

- Selvom mange virksomheder i dag vil optimere og digitalisere, så er de stadig klassisk opdelt i afdelingerne med eget ansvarsområde. Så køber de måske skruer ind, som kun koster 3 øre per styk, og intet fylder i det samlede regnskab, men ingen kigger på, hvor mange gange skruen flyttes rundt og håndteres, før den skrues i, siger Flemming Rasmussen, som vurderer, at langt de fleste virksomheder stadig overser nogle lavthængende frugter og unødvendige ekstraudgifter på befæstelse.

- Vi har ikke været i en virksomhed, hvor det ikke har kunnet betale sig at kigge på det her, og vi vil gerne have lov til at bevise overfor vores kunder, at det her er en god idé, siger Flemming Rasmussen.

Gratis besøg
Det er naturligvis i Bossards interesse, at flere virksomheder i industrien stiller skarpt på C-varer området.

Derfor er det i første runde også gratis at få besøg fra Bossards konsulenter til en indledende screening af virksomhedens vareflow.

- C-varer er jo typisk ikke et område, der bliver prioriteret, og man behøver ikke være en stor industrivirksomhed for at hente de her gevinster, for man bruger ofte flere C-varer i sin produktion, så de kan tænkes sammen i en fælles løsning, siger Flemming Rasmussen.

Sparet arbejdstid
Flemming Rasmussen forsøger sammen med de ansatte i Bossard dagligt at fortælle nye og eksisterende kunder om, at de skal kigge dybt i kassen med befæstelser, hvor der på bunden ligger en gevinst i form af sparet arbejdstid.

Men for mange virksomheder kræver det dog også nytænkning, hvis gevinsten skal hentes.

- Hvis man skal optimere på det her område, så kræver det, at man snakker sammen på tværs i virksomheden. Optimeringen ligger i selve flowet, fra varen kommer ind, til den er monteret ude i produktionen, og derfor er der vigtigt, at indkøb, produktion og udvikling fra start sætter sig sammen om en løsning, siger han.

I den sammenhæng er budskabet, at man skal vælge de rigtige befæstelser fra starten, fordi det kan give store udfordringer og udgifter for eksempel til nye værktøjer på produktsiden, hvis der skal ændres fra en skrue til en anden befæstelsesløsning, når først produktionen kører.

- Man glemmer de her befæstelser, man tænker dem ind for sent, og alt for få tænker på, at skruens pris ofte kun er 15 procent af de udgifter, der følger med skruens totale omkostninger, siger Flemming Rasmussen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111