23948sdkhjf

LPM Production a/s tilbage på sporet

Den vestjyske underleverandør er kommet ud på den anden side af finanskrisen. Nu oprustes der til ny vækst.
Efter et par meget hårde år har LPM igen fået vind i sejlene. Krisen har bevirket, at der er strammet op og skåret til i hele organisationen, men nu føler administrerende direktør Kurt Andersen, at man er klar til ny udvikling.

- Virksomheden har netop afsluttet 2010-regnskabet, som viser et overskud på en lille million, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Samtidig er vi for første kvartal forud for budgettet, så der er grund til optimisme for 2011, fortæller Kurt Andersen.

Vil styrke top- og bundlinje
Både ordreindgang og ordrebeholdning er i vækst, og LPM Production er også begyndt at nyansætte for at kunne imødekomme efterspørgslen.

Også på andre fronter har Ølgod-virksomheden rustet sig til fremtiden. Blandt andet er der iværksat et nyt tiltag – den såkaldte ”MAX-model”, som skal være medvirkende til at hæve både top- og bundlinje.

- ”MAX modellen” lægger blandt andet op til mere dialog og tættere samarbejde kunde/leverandør imellem om problemstillinger, med stærk fokus på totalomkostninger. Blandt andet vil vi kunne tilbyde medkonstruktion, medvirken ved re-design og lignende. Hos LPM Production ser vi samarbejde som den eneste farbare vej for overlevelse fremover, siger Kurt Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12