23948sdkhjf

Ordre på 160 mio. kr. til Vølund

Esbjerg-virksomheden er på udkig efter flere ingeniører oven på stor aftale med svensk varmeværk.
Der bliver brug for flere ingeniører på Babcock & Wilcox Vølund i den nærmeste fremtid, efter at Esbjerg-virksomheden tirsdag kunne løfte sløret for en ny ordre.

Således skal Vølund levere et nyt anlæg til produktion af varme og el baseret på forbrænding af affald samt udstyr til rensning af røggas til varmeværket i Lidkøping, Sverige.

Håb om flere ordrer i fremtiden
Aftalen har en værdi af cirka 160 mio. kr., og ifølge adm. direktør John Veje Olsen er den ikke den sidste af sin slags.

- Når vi kan demonstrere, at vores danskudviklede viden og teknologier er de mest effektive og miljøvenlige i verden – og vi samtidig kan være konkurrencedygtige, fordi vi for længst har gennemført de nødvendige optimeringer og effektiviseringer i vores egen virksomhed, vinder vi flere og flere af de store udbud om nøglefærdige energianlæg baseret forbrænding af affald, siger han ifølge jv.dk.

Ud over at medføre en jagt på nye ingeniører til Vølund sikrer ordren også, at selskabet kan fastholde medarbejdere i produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094