23948sdkhjf

Veltec får ny ejer

Veltec Industrial Services, det tidligere Voith Industrial Services, er blevet solgt til den tyske koncern Plant Systems & Services PSS. Det oplyser den sjællandske virksomhed i en pressemeddelelse.

Veltec er specialiseret i leverance af tekniske ydelser til olie- og gasindustrien, kraftværker samt den kemiske industri. Ydelserne omfatter blandt andet smedearbejde, konstruktion af lagertanke, røranlæg i stål, vedligeholdelse samt pumpe- og ventilservice.

Hos PSS kommer Veltec i familie med en gruppe virksomheder, der leverer lignende servicer i Tyskland. Det drejer sig blandt andet om Etabo Energitechnik und Anlagenservice, der har hovedkvarter i Bochum.

- Salget vil ikke have nogen indflydelse på Veltecs igangværende ordrer og rammeaftaler, skriver virksomheden i pressemeddelelsen.

Veltec har hovedkontor i Ringsted, men operer fra yderligere fem lokationer i resten af Skandinavien.

Virksomheden har hidtil været ejet af investeringsselskabet Triton.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078