23948sdkhjf

Ankestyrelsen tog erstatning fra syg smed: Nu har Højesteret vurderet sagen

Det var på en arbejdsdag som alle andre, at 42-årige Peter Stausgaard fandt ud af, at han aldrig nogensinde skulle komme til at arbejde som smed igen.

Han var knap begyndt sit arbejde med at svejse metalplader, da der brød store væskefyldte blærer ud på hans hænder og krop.

- Det var vanvittigt smertefuldt. Jeg har aldrig haft problemer på jobbet, og pludselig brændte det overalt, siger Peter Staussgaard til Avisen.dk.

Han tog direkte til lægen, der hurtigt slog fast, at de store blærer skyldtes en voldsom eksem, som Peter Staussgaard havde udviklet efter mange års arbejde med giftige smøremidler.

Eksemen tvang Peter Stausgaard til at opgive jobbet som smed, og han fik efterfølgende tilkendt en arbejdsskadeerstatning.

- Det var et hårdt slag, for jeg var utroligt glad for mit arbejde, og havde en drøm om at starte egen virksomhed en dag, siger Peter Stausgaard.

Nu har Ankestyrelsen taget erstatningen fra Peter Stausgaard, fordi styrelsen mener, at den 42-årige smed kan tjene det samme i sit nye job som ufaglært pædagogmedhjælper, som han kunne før ulykken i sit arbejde som smed.

Ankestyrelsen har dog truffet beslutningen ved at sammenligne et år, hvor Peter Stausgaard arbejdede knap 48 timer om ugen som pædagogmedhjælper med den løn, han ville få på en helt normal arbejdsuge som smed.

- Det er jo grotesk, at jeg bliver straffet for yde en ekstra indsats på mit job, siger Peter Stausgaard.

Han arbejdede dengang på et bosted for unge med svære psykiske problemer og blev ofte kaldt ind, når de andre ansatte stod med konflikter, som de ikke kunne håndtere.

- Jeg er en stor fyr, og jeg er god til at håndtere kriser, og derfor var der tit bud efter mig. Og jeg kunne ikke leve med at sige nej, når jeg vidste, at mine kolleger var i fare, siger han.

Arbejdet på bostedet i Odense har ført til, at Peter Stausgaard to gange har været sygemeldt i længere tid med stress.

Højesteret har netop givet Ankestyrelsen medhold i, at den var i sin gode ret til at fratage Peter Stausgaard hans erstatning.

Ifølge advokat Marianne Fruensgaard, der har ført sagen mod Ankestyrelsen, er Højesterets afgørelse "dybt urimelig".

- Retten signalerer jo, at det er helt iorden at sige til en smed med en alvorlig arbejdsulykke, at han skal knokle sig halvt ihjel i ufaglært arbejde for at tjene den samme løn som før, siger Marianne Fruensgaard fra advokatfirmaet HjulmandKaptain til Avisen.dk.

Originalartikel: https://www.avisen.dk/styrelse-naegter-syg-smed-erstatning-doemt-til-at-ar_527419.aspx

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078