23948sdkhjf

Fuld fart på salget hos tætningsspecialist

I seneste regnskabsår er salget igen steget betydeligt hos Carsten Holm A/S

Det seneste år har været virkelig godt for Carsten Holm A/S Sealing Solutions på Fyn. Salgskurven har kun peget én vej, og det er opad.

Samlet set er salget steget betydeligt, med den største stigning inden for special­fremstillede tætninger, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er der flere forklaringer på: Carsten Holm A/S opkøbte i maj i år den lokale konkurrent DK-Seals, som har specialiseret sig i fremstilling af tætningsløsninger til alle formål, så opkøbet af konkurrenten har øget antallet af kunder inden for dette forretningsområde. Samtidig har efterspørgslen på specialfremstillede tætninger været stigende gennem en længere periode, så timingen af opkøbet har været optimal.

- Med opkøbet af DK-Seals fik vi tilført ekstra knowhow og kompetencer, som har gjort, at vi bedre er i stand til at følge med den stigende efterspørgsel, siger Ulrik Holm, administrerende direktør og ejer af Carsten Holm A/S.

Oprustning i maskinparken
Den stigende efterspørgsel har bevirket, at Carsten Holm A/S udover overtagelsen af DK-Seals også har investeret i nyt produktionsudstyr, blandt andet en ny CNC-maskine, som har tilført yderligere kapacitet i produktionen.

Maskinen har automatisk fremføring, så produktionen af mindre serier af tætninger foregår mere effektivt og fuldautomatisk. Det har lettet de interne arbejdsgange for CNC-operatørerne markant, og dermed er produktiviteten i produktionen øget.

Den øgede aktivitet har også skabt behov for ekstra hænder i flere af afdelingerne, og det er der også kommet – i alt er der ansat fem nye medarbejdere i årets løb. Specielt ledelsen er blevet styrket med ansættelsen af en ny økonomichef og en salgschef. De har tilført nye input og ideer til strukturering og optimering af driften af virksomheden.

- Det er elementer, vi er nødt til at have mere fokus på for at kunne følge med væksten og efterspørgslen, påpeger Ulrik Holm, og fortsætter:

- Omstruktureringen af arbejdsgangene har krævet rigtigt meget af personalet, men heldigvis har vi dygtige og stabile medarbejdere, som har taget godt imod forandringerne, og vi kan allerede se positive effekter af tiltagene. Vi glæder os til at fortsætte de gode takter i 2019.

Carsten Holm A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 27,5 21,1
Resultat før finansiering 11,5 6,7
Resultat før skat 11,0 6,3
Årets resultat 8,5 4,9
Balancesum 27,9 25,2
Egenkapital 9,4 5,7
Antal ansatte 30 28
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078