23948sdkhjf

Dansk hydraulik-specialist solgt til svenskere

Svenske Ymer Technology har købt Silkeborg-virksomheden HKD Technology.

HKD Technology trådte ind i branchen tidligere på året med de to branchekendte folk Søren Stubkier og Tom Weiling bag roret.

HKD Technology henvender sig især til vindmølleindustrien med egen-designede pitch-systemer, men også til producenter af mobile applikationer, som for eksempel gravemaskiner og trucks, marine & offshore-segmentet samt den generelle industri.

- HKD Technology er velkendte inden for industrien for høj kompetence og deres lange erfaring inden for design af hydraulik og smøresystemer, siger Jørgen Krogh, head of Wind Power Division, hos Ymer Technology.

Den svenske koncern omsætter for godt 800 mio. svenske kr. om året og har afdelinger i Sverige, Danmark, Kina, Frankrig, Tyskland og USA. Virksomheden producerer komplette varmeveksel-systemer til vindmølleindustrien og off highway-industrien.

Og det er lige præcis inden for vindmølleindustrien, at Ymer Technology lige nu oplever høj vækst, og med opkøbet af HKD Technology kan den svenske koncern udvide sine leverancer til denne branche.

- HKD Technology har en ambitiøs vækstplan, men begrænsede ressourcer. Vi kender Ymer Technology godt, og de har den samme tilgang til kunde-partnerskaber og systemdesign, som vi har. Ved at blive en del af Ymer Technology kan vi levere på vores vækstambitioner, siger Tom Weiling, CEO hos HKD Technologies.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063