Grundfos frygter ikke kinesiske stagnation
Selvom den økonomiske vækst i Kina sidste år med sine 6,6 pct. var den laveste siden 1990, frygter den danske pumpeproducent ikke, at det asiatiske marked går i stå i de kommende år. Det skriver Børsen.
- Den økonomiske vækst er positiv, Kina har en høj vækst, Indien har en høj vækst, og der er en høj vækst i andre dele af Asien. Der er mere byggeri og mere industriproduktion, og det er dér, hvor vi primært færdes, siger Kim Jensen, direktør for Grundfos i Asien, til avisen.
Bjerringbro-virksomheden forventer, at omsætningen i Asien vil stige cirka 5 pct. årligt i de kommende år.