Nordjysk stålbryllup begynder at give resultater
I 2017 besluttede Aalborg Maskinfabrik og Nordjysk Stål sig for at fusionere for at skabe én slagkraftig virksomhed.
De to virksomheders ledelser har dog grebet fusionen forsigtigt an, skriver Ritzau Finans ifølge Nordjyske.dk.
Der aflægges stadig separate regnskaber for de to selskaber, som også stadig opererer fra to forskellige adresser. Alligevel begynder man at kunne høste nogle fordele af fusionen.
- Vi har mange store kunder, som stiller højere krav, og nu hvor vi er en større organisation, så kan vi levere lidt mere, både i udvikling og produktion, fordi vi har fået flere muskler. Det har vores kunder været meget positive omkring, så vi er ved at være oppe i en højere liga og kan løfte nogle tungere opgaver, siger Jon Chris Almskou, der er direktør i Aalborg Maskinfabrik. Svenstrup A/S.
De to selskaber har netop aflagt regnskab for 2017/2018, og det viste en bruttofortjeneste på knap 41 mio. kr., og et overskud efter skat på 9,6 mio. kr. Til sammenligning var bruttofortjeneste i 2016/2017 på 34 mio. kr. og overskuddet efter skat på 8,3 mio. kr.
Tallet dækker over de to selskaber Aalborg Maskinfabrik. Svenstrup A/S og Aalborg Maskinfabrik Stål ApS, hvor førstnævntes regnskab dog kun strækker sig over syv måneder i 2017/2018.
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 (7 medr.) |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 20,4 | 11,6 |
Driftsresultat | 7,5 | 4,5 |
Resultat før skat | 7,4 | 4,5 |
Årets resultat | 5,8 | 3,5 |
Balancesum | 16,9 | 16,2 |
Egenkapital | 6,3 | 7,7 |
Antal ansatte | 28 | 27 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober 2018 |
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 20,3 | 22,4 |
Driftsresultat | 4,9 | 6,1 |
Resultat før skat | 4,9 | 6,1 |
Årets resultat | 3,8 | 4,8 |
Balancesum | 12,3 | 12,5 |
Egenkapital | 4,0 | 5,1 |
Antal ansatte | 32 | 29 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober 2018 |