23948sdkhjf

Nyt om navne: FH Automation styrker serviceafdelingen

FH Automation vil være stærkere inden for service og har derfor ansat Kai Østergaard i ny stilling som salgschef

FH Automation er de seneste år øget sit fokus på industrisoftware og udvikling af robotanlæg og specialmaskiner. Den har efterladt nogle af virksomhedens kernekompetencer i skyggen. Det gælder tavleværkstedet, der rummer årtiers erfaringer indenfor el-tavleproduktion, og det gælder virksomhedens rolle som servicepartner på robotanlæg og andre elektriske eller mekaniske maskinanlæg.

- Det er altid en fare, at når det går rigtig godt i én afdeling, har man tendens til at glemme de andre. Derfor styrker vi organisationen med den nye stilling, som vi har fået besat med en virkelig kapacitet, siger administrerende direktør Lars Farsø fra FH Automation.

Styrkelse af salgsleddet
Virksomheden har i forvejen en salgschef og en salgsdirektør. Salgschef Per Johansson kan fremover koncentrere sig om salget af robotanlæg og specialmaskiner, mens salgsdirektør Leif Rasmussen har det overordnede tilsyn med virksomhedens udvikling og salgstal.

Med den nye stilling øges fokus på salgsarbejdet indenfor service, el-tavler og industriel software.

16 års erfaring fra lignende stilling
51-årige Kai Østergaard kommer fra en stilling som udviklingschef for service og business development hos Eltronic i Hedensted, hvor han har været ansat i knap 16 år.

Han ser den flade ledelsesstruktur i FH Automation som en styrke. Her er ikke langt fra idé til beslutning og handling. Kai Østergaard bliver samtidig en del af ledergruppen i FH Automation, så han har god føling med virksomhedens puls og udvikling.

- Jeg har hele tiden arbejdet med salg og udvikling, og stået med opgaven at opbygge en serviceafdeling. Jeg kan fornemme, at FH Automation er en smidig virksomhed, der giver mig gode forudsætninger for at udfordre mulighederne i markedet, siger Kai Østergaard.

Udviklende salgschef
Det er netop arbejdet med at udvikle serviceaftaler efter markedets efterspørgsel, der står højest på ønskesedlen hos FH Automation.

- Vi er ikke i tvivl om, at Kai Østergaards profil er perfekt til den nye stilling. Vi har netop brug for en salgschef, der kan andet end at sælge varerne på hylderne. Han skal i langt højere grad lytte til kunderne og udvikle de serviceprodukter, vi skal have på hylderne, siger salgsdirektør i FH Automation, Leif Rasmussen.

Kai Østergaard er tiltrådt den nye stilling den 1. marts. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.148