23948sdkhjf

Stor interesse for ny lille hurtig maskine

Amada viste en lille, hurtig kantpresse frem under åbent hus i Horsens i går. Interessen for maskinen er stor, lyder det fra maskinleverandøren

Amada kunne i går onsdag for første gang præsentere den ny servoelektriske kantpresse EG-4010 i Danmark. Det skete, da Amada holdt åbent hus i det danske hovedkvarter i Horsens.

- Det har været stor interesse for kantpressen. Det er noget, som markedet har efterspurgt i lang tid, siger teknisk chef Michael Laursen, Amada.

Han fremhæver den ny maskines hurtighed og dens ergonomiske udformning. Der er gjort plads til fødderne, så man kan sidde ned komfortabelt ved maskinen og arbejde i længere tid.

EG-4010 kan tage emner op til en meter og kan trykke med 40 tons. Den blev første gang præsenteret på EuroBlech i oktober, men er først nu frigivet på markedet.

- Mange virksomheder bukker hovedsageligt emner i små størrelser, og der passer den her maskine godt, siger Michael Laursen.

Læs mere om de ny maskiner fra Amada i næste nummer af Jern & Maskinindustrien, der udkommer 22. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099