23948sdkhjf

Lokal hæder til Jeros

Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd har kåret Jeros som Årets Virksomhed 2018. Det skriver erhvervsrådet på sin hjemmeside.

Jeros producerer industriopvaskemaskiner, som man sælger til hele verden, men på mange måder har virksomheden stadig lokale rødder og værdier, lød motiveringen.

- De seneste år har Jeros gennemgået et forbilledligt generationsskifte. Evita Rosdahl har overtaget virksomheden fra sin far, og det er lykkedes hende at videreføre ånden fra tidligere – hvilket blandt andet ses i, at mange medarbejdere har været ansat i rigtig mange år. Samtidig er virksomheden moderniseret og fremtidssikret. De er et forbillede for andre i forhold til at tage et stort ansvar i forhold til at ansætte lærlinge og samarbejde med studerende fra universiteterne. På den måde sikrer de både uddannelse til de unge og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, sagde Arne Brunholm, formand for erhvervsrådet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093