23948sdkhjf

Erhvervsskole opgraderer maskinparken

Syddansk Erhvervsskole Odense har netop gennemført en EU-udbudsrunde af et større antal CNC-maskiner.

Tildeling af kontrakten er nu afgjort, og det blev Kapema i Thisted, som blev valgt til leverandør af samtlige maskiner.

Kapema har for få måneder siden gennemført en leverance af en stor kombineret plade- og rørfiberlaser til netop SDE i Odense.

Den nye kontrakt omfatter levering af syv maskiner, hvoraf de fem er avancerede CNC-styrede maskiner. Leveringen skal finde sted i juni, således at installation og kursus i brug af maskinerne er gennemført inden sommerferien.

Leverancen omfatter blandt andet en maskinsaks, svingbukkemaskine, pladevalse, profiljernsvalse og rørbukkemaskine; alle CNC-styrede.

Salgschef for Kapema, Mogens Sørensen, er yderst tilfreds med ordren.

- Vi er særdeles glade for, at SDE igen betror os en stor leverance af maskiner til deres værksteder. Leverancen er vundet i fuld konkurrence med de øvrige aktører i branchen, så vi tager ordren som et tegn på, at vi fuldt ud kan leve op til de ganske solide krav, som der er blevet stillet i udbudsrunden. Det er af stor betydning at det netop er på vore maskiner, at de kommende teknikere i metalbranchen bliver uddannet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157