23948sdkhjf

Esbjerg får testcenter for bioenergi

Et nyt bioenergi-testcenter etableres hos Babcock & Wilcox Vølund til egen udvikling, undervisning og forskning for studerende på Aalborg Universitet Esbjerg.
Første håndgribelige resultat af Bioenergi netværket under Esbjerg Erhvervsudvikling afsløres i dag hos Babcock & Wilcox Vølund på Falkevej i Esbjerg. Her er etableret en biokedel testfacilitet til udvikling og forskning i forbrændingsteknologi.

Vølund ønsker med dette testcenter at tage ansvar for fremtidens globale udfordringer. Udover at muliggøre konkrete brændselstest i forbindelse med specifikke kundeprojekter, så er et af centerets væsentlige formål at styrke samarbejdet med Aalborg Universitet Esbjerg.

- Det gode samarbejde med AAUE skal udmønte sig i øget kendskab til branchen. Øget rekruttering af studerende til AAUE nye energilinjer. Og tiltrækning af nye medarbejdere til virksomheden, siger procesingeniør Jørgen Hansen, der repræsenterer én af de otte virksomheder i Bioenergi-netværket.

Støttet af Esbjerg Fonden
Esbjerg Fonden støtter projekter til udvikling af det frie erhvervsliv i Esbjerg og i øvrigt til gavn for Esbjerg bys videre udvikling.

- Vi anser forskning og innovation som en væsentlig del af det, vi skal leve af i fremtiden. Dette projekt beviser, at Esbjerg nu for alvor er kommet på landkortet indenfor forskning og innovation, siger formand Karsten Jørgensen.

Esbjerg Fonden støtter med 750.000,- kr. til opbygning af laboratoriefaciliteter til testning af biobrændsler på Aalborg Universitet i Esbjerg og overflytning af testkedel fra Aalborg til Vølund i Esbjerg.

Mange formål
Testkedlen skal bruges til afprøvning af alverdens typer biobrændsel og til undervisnings- og forskningsbrug for kommende energiingeniører med specialer indenfor forbrændings- og bioenergisystemer.

- Sektionen for energiteknologi ved AAUE kan nu tilbyde vores studerende et undervisningsmiljø, hvor eksperimenter og forskning bliver udført i autentiske rammer hos Vølund. Vi glæder os over resultatet af samarbejdet mellem virksomhederne i Bioenergi-netværket. Det tegner godt for fremtidens forskning i Esbjerg, siger Jens Bo Holm-Nielsen sektionsleder for Energiteknologi på Aalborg Universitet Esbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078