23948sdkhjf

Tysk leverandør af transportbånd går ind i Danmark

Lutze Conveying Denmark er navnet på den nye leverandør af transportbånd til industrien. Virksomheden har etableret en afdeling i Næstved, og de første fem medarbejdere er ansat og i fuld gang med at servicere nye kunder over hele landet. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er salgschef Jesper Mørk og Danny Mylting, der varetager salg og administration, som sammen med serviceleder Morten Mørk har den primære kontakt med kunderne i den danske afdeling af Lutze, der er en tysk familieejet koncern med filialer i Belgien, Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

Lutze producerer transportbånd til alle industrier, og kunderne er også smedefirmaer, maskinhandlere og maskinbyggere, der leverer transportanlæg til så forskellige områder som fødevareindustrien, grusgrave og kulkraftværker.

- Den danske afdeling blev etableret her i 2019, og vi er allerede i gang med at betjene kunder, både lokalt i Næstved og i resten af landet. Inden for fem år er det planen at etablere to servicecentre i Jylland, så vi kommer tættere på kunderne dér. Vores virksomhed er ikke kendetegnet ved store domiciler og store lagerhaller. Vi har vores servicecentre, som p.t. findes på 37 lokationer i Europa. Hovedlagerene er i Tyskland og Sverige, hvorfra der dagligt distribueres bånd og komponenter til vore egne servicecentre – og til vores partnere i for eksempel Chile og Australien, siger Jesper Mørk.

Flere medarbejdere
Det internationale bagland gør, at Lutze i Danmark har mulighed for at trække specialister og ekstra mandskab fra hele koncernen ind til større opgaver.

- Her i Næstved er det planen, at vi skal være otte-ti mand, så vi regner med at ansætte flere i løbet af 2019, efterhånden som antallet af opgaver vokser. Men vi er allerede kommet godt i gang på det danske marked og holder derfor en kæmpe åbningsfest i det nye servicecenter fredag den 30. august, hvor kunder, leverandører og venner af firmaet er velkomne, siger Jesper Mørk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079