Simpel vej til skift af robottens værktøj
Virksomheder, der ønsker at bevare og udbygge sin produktion i Danmark, har nu mulighed for at investere i Stäubli Tec-Systems GmbH’s fleksible modulopbyggede robot-skifte-systemer, der ifølge producenten er anvendelige i stort set alle applikationer og situationer på markedet i dag og i lang tid fremover.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Stäubli fremhæver MPS Complete-konceptet som den hurtigste og simpleste metode til at få et robot-værktøjs-skiftesystem, som gennem konfigurerede og nøglefærdige løsninger allerede ligger klar på lager parat til at blive leveret til kunden. Her har Stäubli et udvalg af de typisk mest solgte applikationer igennem tiderne på lager.
Derudover findes MPS Modular-konceptet, som består af fleksible løsninger med standardmoduler. I den forbindelse har Stäubli forøget sit lager af standardmoduler for at kunne levere et komplet værktøjsskiftesystem med kun få ugers leveringstid.
For komplekse anvendelser, og i tilfælde hvor de førnævnte løsninger ikke er integrerbare, findes MPS Customized-konceptet som en tredje mulighed, hvorigennem Stäubli leverer skræddersyede moduler, der er tilpasset miljø og applikation. MPS-specialister og egenudviklet knowhow er i stand til at udvikle et optimalt og veldefineret skifte-system, der modsvarer og opfylder specifikationskravene indenfor ydelse, materiale og sikkerhed. Desuden kan individuelle parkerings- og fralægningsstationer af værktøjer muliggøre komplekse fremstillingslinjer og sikre en komplet systemintegration.
Stäubli understreger, at alle kategorier opfylder sikkerhedskravene i henhold til Performance Level-D Kategori 3, og at MPS-systemet vil give processikkerhed til alle kendte robotmærker, som de monteres med.