Europæisk stålindustri slår krisealarm
Under overskriften ”Crisis in European steel” udsendte 45 CEO’s i den europæiske stålindustri i starten af juni et åbent brev til Det Europæiske Råd, der blandt andet består af EU-landenes stats- og regeringschefer. Kort fortalt så varsler topcheferne lukninger af stålværker, faldende produktion og massefyringer i Europa.
EU – en global dumpingplads
Den europæiske stålindustri omsætter for svimlende 170 mia. euro og beskæftiger direkte 330.000 mennesker – indirekte flere millioner.
Årsagen til krisen er ifølge de 45 topchefer, at det det europæiske marked bliver oversvømmet af stål fra resten af verden. I en grad, hvor efterspørgslen slet ikke kan følge med. Det er også med til at forvride konkurrencen, at CO2-afgifterne er stejlt stigende, men ikke gælder import til EU. Det er altså den europæiske stålindustri, der betaler hele CO2-gildet.
Kvoter uden effekt skal ændres – nu!
I brevet opfordrer stålindustrien til, at EU styrker de gældende toldkvoter, de såkaldte safeguards, med virkning allerede fra 1. juli. Safeguards blev indført som reaktion på, at USA har indført straftold på import af stål og aluminium, og betyder, at toldhammeren falder, hvis importen til EU overstiger de tildelte kvoter.
- Situationen på stålmarkedet er en trussel mod stålindustrien og europæisk industri, og stålindustrien slår alarm, fordi kvoterne er så ”large”, at de reelt er uden effekt, siger Brian Alexis, head of SCM & KAM operations, Lemvigh-Müller.
Nogle kvoter er for lave
Det er dog ikke for alle produkter, at kvoterne er rigelige:
- For valsetråd, som bruges til at producere armeringsnet, er kvoterne for lave i forhold til behovet, så byggeriet kan, trods den generelle overkapacitet af stål, blive presset. Det kan dog blive opvejet af den afmatning, som vi ser i aktiviteten syd for grænsen, og som måske breder sig, siger Maria Steen, afdelingschef, bygge og anlæg, Lemvigh-Müller
Prisen på stål fra Europa fortsat høj
Brian Alexis understreger, at prisen på stål fra Europa fortsat er høj, og at regnskaberne for de europæiske stålværker de seneste to år har vist god indtjening, og siger:
- Spørgsmålet er også, om en ændring af kvoterne vil have den effekt, værkerne håber. Markedet er presset på grund af den manglende efterspørgsel og store overkapacitet, og her har tiltag som safeguards og antidumping-told formentlig begrænset effekt.
Lobbyister i gang med at præge beslutningen
Hos Lemvigh-Müller forventer man, at EU ændrer kvoterne, men præcis hvordan er umuligt at spå om. Der er mange interesser på spil, siger Brian Alexis:
- Stålværkerne har én agenda og vil have kvoterne ændret fra størrelse ”large” til ”small” med tilbagevirkende kraft. Sker det, kan stålforbrugende virksomheder komme i klemme. Den stålforbrugende industri har dog en agenda om at beholde kvoterne og undgå prisstigninger, og der bliver lobbyet fra begge parter. Lige nu kan vi ikke sige, hvor det lander. EU tager stilling til det fra 1. september.
1. juli 2019 øges kvoterne med 5 pct. som et led i den eksisterende kvoteordning. Hvis EU ender med at holde fast i ordningen, som den er, bliver kvoterne øget med ekstra 5 pct. 1. juli 2020.
