23948sdkhjf

Cobot gør de ansatte 40 procent mere effektive

Den finske underleverandør af maskindele Ket-Met, der blev grundlagt i slutningen af 1960'erne og har specialiseret sig i bearbejdning af rustfri stål, har haft store problemer med sin omkostningskonkurrenceevne.

Virksomheden er fokuseret på små produktionsserier på op til et par hundrede enheder og har kunder, der blandt andet tæller flere kendte internationale ingeniørvirksomheder såsom Andritz, Sandvik, Wärtsilä og Wetend Technologies.

Ket-Mets forretning er dog stagneret uden vækst. Virksomhedens bestyrelse har derfor sat et mål om at have en indtægtsvækst på 10 pct. om året - uden at skulle gå på kompromis med deres nettofortjenestesmål på 10 pct.

I de seneste år har virksomhedens omsætning ligget næsten fast på omkring 1,3 mio. euro.

Løser flaskehalsproblemer med robotter
Ifølge administrerende direktør Tuomas Kalanen har det været svært for virksomheden at skabe nye kunderelationer eller øge indtægterne fra de nuværende kunderelationer.

- Priskonkurrencen på området er meget hård. Vores mål har været at reducere vores produktionsomkostninger for at udvide vores forretningsaktiviteter, siger han.

Årsagen til omkostningerne har blandt andet været den lave grad af automatisering af virksomhedens maskiner. Produktionsautomatisering bruges kun i de nyeste drejebænke. Virksomhedens maskineri består af seks Mori Seiki-drejebænke og to lodrette aksel-bearbejdningscentre. Virksomheden har også en maskine til 3D-koordinatopmåling til kvalitetssikring.

Ældre maskiner kræver betydeligt mere arbejdskraft end moderne udstyr. En gammel drejebænk og fræsemaskine kræver et menneske for at bevæge arbejdsemnet rundt på maskinen og løfte det færdige emne af igen. Dette øger produktionsomkostningerne. Det er svært at finde nye motiverede medarbejdere, der ønsker at være CNC-maskinarbejdere i Savonlinna - og næsten overalt i Finland.

40 procent mere konkurrencedygtigt
Ket-Met købte sin første cobot, en UR10 fra Universal Robots, i 2016 for at øge den automatiske Mori Seiki-drejebænks produktion. Efter en installations- og programmeringsperiode på to uger viste cobotten sig at være en god investering.

Cobotten bevæger emnerne rundt på drejebænken eller fræsemaskinen, afventer deres færdiggørelse, renser møtrikker og lignende med trykluft og transporterer de færdige dele til vaskekurven til vask. Ud over at servicere maskiner, anvendes cobots også til samling af dele og afgratning.

Én cobot lod en maskinarbejder fokusere på mere krævende arbejde til en pris på omkring halvdelen af de årlige omkostninger for en medarbejder i Finland.

Efter dette har Kalanen anskaffet sig to andre cobots (UR10 og UR10e).

Anskaffelsen af cobots har vist sig at være en afgørende og meget vigtig beslutning med hensyn til virksomhedens strategi.

- Med cobots har vi været i stand til at reducere enhedslønomkostningerne i produktionen med mere end 40 pct. på de områder, hvor vi har anvendt dem. Vi er igen konkurrencedygtige på prisen, jubler Thuomas Kalanen.

Virksomheden har modtaget nye ordrer fra både nye "spirende" kunder såvel som gamle.

- Jeg tror, at det er betydeligt nemmere for virksomheden at nå sit vækstmål med cobots. Med hver cobot kan vi producere ligeså meget, som vi kan med en ny medarbejder, men til en lavere pris, siger Thuomas Kalanen.

Ifølge virksomhedens tradition er hver ny maskine opkaldt efter den navnedag, de blev introduceret. Hos Ket-Met er cobots kendt under de traditionelle finske mandenavne Vihtori, Eetu og Tatu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078