23948sdkhjf

Bageriudstyrsproducent indgår global aftale med Roxtec

Roxtec sikrer at produktionen kører i fødevareindustrien med en ny aftale om global levering til en af verdens førende producenter af udstyr til industrielle bagerier, Haas-Meincke A/S.
Efter at have udarbejdet en række meget tilfredsstillende Roxtec løsninger for Haas-Meincke Danmark, har parterne nu indgået en global aftale med hovedkontoret for gruppen; Franz Haas Waffel- und Keksanlagen Industrie GmbH i Leobendorf Østrig.

Aftalen har været i kraft siden april 2011, og der leveres således Roxtec-produkter til gruppen via Haas-Meincke's afdeling i Skovlunde. Aftalen indebærer at Roxtec er den foretrukne leverandør af gennemføringer og tætninger i gruppens maskiner til fremstilling af vafler og kiks.

Haas har foruden Danmark og Østrig også produktion i USA, Brasilien, Kina, Tyskland og Holland.

Høje krav til tæthed og hygiejne
Roxtec har i samarbejde med Haas-Meincke udviklet en ny løsning til kabelindføring med glat flade, som er sikret mod vandindtrængning ved højtryksspuling. Løsningen sikrer samtidig at kablerne ikke går i stykker.

- Vi startede med at udvikle en Roxtec løsning til de maskiner, der havde høje krav til tæthed, men nu bruger vi også Roxtec i de almindelige kabinetter – simpelthen fordi det er bedre, siger chef for konstruktionsafdelingen hos Haas-Meincke, Per Bjerrum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078