23948sdkhjf

Intech vinder erhvervspris

Torsdag den 10. oktober blev regionsvinderen af Succesvirksomhed 2019 i Region Nordjylland offentliggjort ved et prisevent i Musikkens Hus i Aalborg.

Det blev Brønderslev-virksomheden Intech, som leverer skræddersyede produktionsløsninger til fødevareindustrien, der løb med prisen som årets Succesvirksomhed i Region Nordjylland.

– 80 pct. af vores omsætning sker på baggrund af eksisterende kunder. Vores motto er nemlig, at uanset hvor dårlig en aftale er for os, så skal den altid overholdes. Derfor oplever vi en stor kundetilfredshed, og det får mange til at komme igen, da de føler sig godt behandlet, fortæller marketingchef for Intech, Anette Juul Larsen, og fortsætter:

– Vi er utroligt stolte af at modtage hovedprisen, som er en stor anerkendelse af vores virksomhed. Vi skal ikke være den største spiller i vores branche, men vi skal være den bedste – og det er den her pris et bevis på, at vi er. Prisen er desuden et stort skulderklap til vores dygtige medarbejdere, der hver dag udfører et fantastisk stykke arbejde med at servicere vores kunder uanset tid, det er på døgnet.

Det er Spar Nord og BDO, der står bag prisen, og en jury har fundet vinderen blandt i alt 200 succesvirksomheder i regionen.

Udvælgelsen af de 200 succesvirksomheder er sket via et pointsystem, hvor alle virksomheder har fået tildelt mellem 0 og 20,5 point. Her har de nordjyske succesvirksomheder opnået et pointgennemsnit på godt 16,2 point, hvilket er mindre end landsgennemsnittet på 17,09.

– Ifølge vores analyser har de 200 succesvirksomheder i Region Nordjylland haft en samlet indtjening på godt 1,7 mia. kr. i det seneste regnskabsår. Det svarer til en indtjeningsvækst på 22 pct., når vi sammenligner med året før. De gode resultater har også smittet af på egenkapitalen, som er vokset til hele 4,1 mia. kr., blandt succesvirksomhederne. Hvis man ser bort fra Region Hovedstaden, har de nordjyske succesvirksomheder således en markant højere egenkapital end succesvirksomhederne i de øvrige dele af landet, siger han og suppleres af chefkonsulent Henning Boye Hansen fra BDO:

– Den største andel af succesvirksomhederne finder man inden for fremstillingssektoren, mens bygge- og anlægsvirksomhederne også er godt repræsenteret. Heraf er størstedelen koncentreret i Aalborg efterfulgt af Hobro og Hjørring. Intech, som er årets vinder og ligger i Brønderslev, er derfor et godt eksempel på, at man i Nordjylland sagtens kan drive virksomhed med succes – både i og uden for regionens største byer. På den måde skabes der vækst og jobs på tværs af hele regionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079