Succes: Medarbejdere siger op på stribe
Det er de færreste chefer, der jubler, når en medarbejder kommer med en opsigelse. Det gør administrerende direktør hos Scan A/S, Henrik Dalsgaard, imidlertid. Det skriver Fyens.dk.
De norske ejere Jøtul Group offentliggjorde sidste efterår, at man flytter produktionen hos den fynske brændeovnsproducent til Polen. Lukningsdatoen i Vissenbjerg er sat til 31. marts 2020, og der står 78 medarbejdere potentielt uden job.
Så galt går det dog ikke. Allerede nu er syv medarbejdere kommet i nyt job, mens seks har et job på hånden.
Og Scan A/S har sat en del projekter i søen for at hjælpe medarbejderne. Blandt andet har de fået produceret en bog, hvor alle medarbejderne bliver præsenteret. Derudover arrangerer man speeddates og ugentlige fredagsarrangementer for at hjælpe medarbejderne videre til andre virksomheder.
- De (medarbejderne, red.) har gjort alt for at få den her butik at rulle rundt. De har virkelig kæmpet. Så det mindste, vi kan gøre, er at give lidt igen, siger Henrik Dalsgaard til Fyens.dk.
Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/lukker-fabrik-ned-direkt%C3%B8r-gl%C3%A6der-sig-over-opsigelser