23948sdkhjf

Praxair øger ejerandelen i Yara Praxair

Yara og Praxair Inc. har underskrevet en aftale, som indebærer, at Praxair øger sin ejerandel i industrigasselskabet Yara Praxiar AS til 66 %, og Yara reducerer sin ejerandel til 34 %.
Joint venture-selskabet Yara Praxair blev dannet i 2007 baseret på Yaras industrielle gasaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Selskabet vil fortsætte under navnet Yara Praxair AS med hovedkontor i Oslo.

- Praxair og Yara har haft et meget frugtbart samarbejde, siden vi dannede denne virksomhed, og vi er overbeviste om, at vi yderligere kan styrke samarbejdet med fortsat vækst og betydelig værdiskabelse for begge parter. Det skandinaviske marked er vigtigt for Praxairs vækstambitioner, og et flertal af aktierne i Yara Praxair giver Praxair en solid platform til at udvikle sin strategiske retning, siger Yaras koncernchef Jørgen Ole Haslestad.

Bygger luftgasfabrik
Administrerende direktør for Yara Praxair Per Kværum siger blandt andet:

- Gennem Praxair har vi fået adgang til teknologi, som vi ikke havde før, og vi er blevet en attraktiv partner for mange store industrivirksomheder i Skandinavien. Vi bygger blandt andet en luftgasfabrik i Perstorp, Sverige, som i væsentlig grad vil styrke vores position i Skandinavien.

Yara Praxair producerer, leverer og markedsfører CO2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fleste industrier i Danmark. I tillæg til gas tilbyder Yara Praxair også installation og vedligehold af gasrelateret udstyr monteret hos kunderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089