23948sdkhjf

Kina-ordre har skaffet flere medarbejdere til fynsk robotvirksomhed

Den fynske robotproducent UVD Robots har netop solgt en stribe desinfektions-robotter til en kinesisk distributør, der leverer til Kinas sundhedsvæsen.

Arbejdet med at lande ordren har været undervejs en god måneds tid, og det har betydet flere ansatte i produktionen i Odense, der tæller 25-30 ansatte.

- Vi har ansat en fem til ti medarbejdere i forbindelse med ordren til Kina. Vi har mandet op over de seneste par måneder, og vi skal måske være endnu flere, siger direktør i UVD Robots Per Juul Nielsen til Metal Supplys søstermedie, Electronic Supply, og forsætter.

- Bare i de seneste fire uger har vi skaleret op både på bemanding og kapacitet. Vi kunne godt se, at der kunne blive stor efterspørgsel på vores robotter, siger han.

Kampen mod Corona
Odense-firmaets robotter blev sendt afsted til Kina i uge 8 for at hjælpe til i kampen mod Corona-virus. Firmaet har udviklet en robot, der ved brug af UV-lys kan dræbe bakterier og vira af enhver art, herunder også Corona-virus.

Og udbruddet af netop den virus har betydet, at virksomheden har skaleret aktiviteterne op, siden de fik nys om sygdommen gennem deres salgsdirektør i Taiwan i slutningen af 2019.

- Der kunne vi godt se, at det der skete i Wuhan var alvorligt, og at vores robotter kunne hjælpe der. Vi gik kommercielt for 18 måneder siden, og vi har i mellemtiden skaleret vores produktion op og fundet de rette forhandlere i Kina, der nu gør, at vi har en stærk nok position til at levere robotterne, siger Per Juul Nielsen, der anerkender den heldige timing i forhold til at gå ind i Kina.

Og ting er markederne i Kina. Andre lande følger også trop, fortæller han.

- Det eskalerer også i andre lande, hvor vi har været på markedet i noget tid. Vores mand i Italien er virkelig oppe på mærkerne, siger Per Juul Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103