23948sdkhjf

Kjærgaard i dobbelt opkøb

Fra 2016 overtog Kjærgaard A/S aktiemajoriteten i nabovirksomheden SR-Pack, som bygger pakkemaski­ner til primært brødindustrien.

Nu bliver yderligere to virksomheder en del af familien, nemlig Møn Maskinbyg i Stege og DSR-Vest i Fredericia.

Møn Maskinbyg konstruerer, fremstiller og installerer maskiner til fødevare-, medico- og emballageindustrien, mens DSR-Vest er leverandør af komplette trykbærende rør- og stålkonstruktioner.

- Begge virksomheder er ligesom os centreret om automationsprojekter bredt forgrenet i industrien, men li­gesom også SR-Pack med det mekaniske i fokus. Og i og med Kjærgaard A/S tilgår automationen fra den elektriske og styringstekniske side, kan vi blive en virkelig stærk konstruktion, som kan gabe over endnu mere komplekse og forgrene automationsløsninger, udtaler administrerende direktør og indehaver i Kjærgaard, Per Smedegaard, i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede haft succes i samarbejdet med SR-Pack, og med dette tilkøb tror vi på yderligere synergier, der også skal afspejles i vækst hele vejen rundt, fortsætter Per Smedegaard, som har igangsat et større ”sammen­smeltningsprojekt”.

Både firmabiler, arbejdstøj og grafisk materiale vil derfor fremadrettet dele farver og designlinje, og også på driftssiden vil der ske omfattende ensretning.

- Vi har i Kjærgaard udviklet og gennemprøvet en række systemer for tilbudsgivning, projekt- og salgsstyring med videre, og dem vil vi selvfølgelig dele og aktivere i de andre virksomheder, udtaler Per Smedegaard videre.

- Selvom vi ikke har aktuelle planer om at foretage navneændringer i de enkelte virksomheder, sigter vi mål­rettet på, at vi troværdigt skal fremstå som en samlet enhed, uanset i hvilken konstellation vi i fremtiden vil optræde hos den enkelte kunde og i det enkelte projekt, siger Per Smedegaard, der siden 2002 har siddet i direktørstolen hos Kjærgaard.

Med de nye opkøb bliver virksomheden arbejdsgiver for 249 medarbejdere i henholdsvis Dronninglund, Skive, Stege, Odense, Fredericia og hovedafdelingen i Løsning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078