23948sdkhjf

UPS-anlæg må der til: PM Energi styrker indsatsen

PM Energi i Brønderslev har i et par år ikke kun haft nødstrømsanlæg i sin portefølje men også UPS-anlæg. Og netop kombinationen af de to - totalløsninger i nødstrøm og UPS-anlæg - har virksomheden oplevet en stor interesse for. 

Faktisk så stor, at direktør Carsten Madsen har valgt at ansætte en specialist på området – og det endda selvom ordreindgangen i 2019 generelt set har været lidt lavere end ellers.

Om det ikke offentliggjorte regnskab for 2019 siger han på vanlig nordjysk manér:

- Det er ok – ikke som vores 2018-regnskab – men vi overlever.

Han understreger, at 2017 og 2018 var fantastiske år for PM Energi med overskud på bundlinjen på henholdsvis 7,3 og 10 mio. kr.

Der kommer PM Energi altså ikke op i år, og det skyldes et par ting.

- Vi har kørt en mindre ordremængde igennem, end vi plejer. Samtidig påvirker sammensætningen af de mange forskellige projekter os, siger Carsten Madsen og tilføjer:

- 2019 er OK, men vi følger og er i høj grad præget af konjunkturerne i byggebranchen, da vi leverer til mange byggerier, og der har været en lille opbremsning, siger han.

Ny mand på UPS
Til trods for at 2019 har manglet lidt, hvad angår ordrer, så er Carsten Madsen ikke i tvivl om, at selskabets forholdsvis nye satsning på UPS-anlæg kommer til at bære frugt.

Han har derfor valgt at opgradere på salgssiden med Per Hansen, der med sin mangeårige erfaring med UPS-anlæg skal styrke indsatsen yderligere.

- Det er ikke alle, som har behov for et generatoranlæg til nødstrøm, men de fleste kan bruge en UPS til backup. Derfor er markedet ganske stort. Med ansættelsen af Per er vi godt rustet til at servicere en voksende kundekreds, siger Carsten Madsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077