23948sdkhjf

Amada kom ind i 2020 med fuld fart

Omkring årsskiftet har maskinleverandøren haft sin travleste periode nogensinde

Hverken Brexit, Trump eller handelskrige har kunnet tage pippet fra Amadas danske datterselskab. I hvert fald kan teknisk chef Michael Laursen melde om ekstraordinær travlhed.

- De sidste tre måneder, det vil sige december, januar februar, har vi aldrig leveret så mange maskiner, som vi har gjort nu. Vi har haft en ordentlig installations-pukkel, vi skulle over, og den er vi lige i slutningen af nu, siger han.

To store pukler
- 2019 har egentlig været et lidt sjovt år med to store pukler, hvor man kan sige, at i foråret sidste år havde vi også godt gang i den, og så var der lidt stilstand hen over sommerferien, og vi kom egentlig først rigtig i gang igen i slut september, start oktober. Så fordelingen har været lidt skæv sidste år, uddyber han.

Han glæder sig dobbelt over, at det er et bredt udsnit af maskiner, der efterspørges hos kunderne.

Revolverstansere
- Sådan noget som revolverstansere er der blevet solgt tre store linjer af, hvor en af dem er den største i Danmark. Og det er egentlig et marked, vi ikke havde de store forventninger til. Men ellers er det selvfølgelig fiberlasere og kantpresser, forklarer Michael Laursen.

Også en anden tendens har karakteriseret efterspørgslen i 2019.

- Automatisering er stadig noget, folk gør meget i, så en del af de anlæg, vi har leveret, er også med fuldautomatisk pladereolsløsning og sortering af emner, lyder det fra Michael Laursen.

Bredt udsnit af kunder
Han rapporterer også, at det er et bredt udsnit af kunder, der lige nu investerer i nye maskiner.

- Vi har nystartere, altså nogen der trækker deres produktion hjem, så har vi underleverandører, og vi har mange kunder, der udvider og optimerer - det er de tre ben, der er at stå på, og fra vores synspunkt er det dejligt, at det ikke kun er et af benene, der trækker, siger Michael Laursen.

Forventer travlt 2020
Selv om der nu er udsigt til endnu et lille pusterum, tror Michael Laursen også, at 2020 bliver et travlt år.

- Det håber vi selvfølgelig på, og som det ser ud nu, så ser det også sådan ud, siger han.

- Det der ligger i pipelinen, og de forespørgsler vi har inde nu, er også alle tre ben: Altså nogen der overvejer at trække ting hjem, nogen der overvejer at udvide, og nogen der går og venter på at få en stor ordre i hus som underleverandør. Så vi ser positive tegn, siger Michael Laursen.

- Men man ved jo aldrig med coronavirus, hvad der sker de næste måneder, og det kan selvfølgelig få indflydelse på starten af året. Det vil tiden vise, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079