23948sdkhjf

Teknikleverandør: Generationsskifte og opkøb

Den sønderjyske teknikleverandør Teknidan med hovedsæde i Aabenraa og afdelinger i Sønderborg og Esbjerg ligger ikke stille i corona-krisen.

Virksomhedens grundlægger Svend Ebsen har efter 35 år på posten som administrerende direktør valgt at trække sig tilbage. Han overlader stafetten til sin søn 36-årige Mikkel Ebsen.

Svend Ebsen fortsætter som arbejdende bestyrelsesformand i det familieejet og familiedrevet selskab.

- Mikkel(Ebsen Red.) har gennem sine 10 år i virksomheden tilegnet sig en stor viden og er godt rustet til at stå i spidsen som administrerende direktør, siger grundlæggeren.

Generationsskiftet har været drøftet og overvejet i en rum tid. Men med endnu en krise, valgte Svend at fremrykke generationsskiftet.

- Familien ligger vægt på at stå i spidsen - især i en krisetid, hvor der skal tages hurtige beslutninger, fortæller Mikkel Ebsen.

Mere digitalisering
Den nye direktør er klar til at sætte sit præg på Teknidan 2.0, som han kalder Teknidans ”nye” fremtid.

- Corona-krisen har lært os, hvor vigtig den digitale platform er for virksomhederne. Teknidan vil fremadrettet afsætte større ressourcer til opdatering og udvikling af virksomhedens IT-platform, siger han.

Mikkel Ebsen har sammen med bestyrelsen fremlagt en vækstplan med fokus på organisk vækst og vækst igennem opkøb.

I den forbindelse har Teknidan pr. 1. maj 2020 købt agenturerne Megafil, Kobelco og Elga af Weldex.

- Opkøbet skal styrke vores i forvejen stærke markedsposition på svejsetråd, oplyser Mikkel Ebsen.

Halvdelen sendt hjem
Mens ændringerne står på, har corona-krisen har også sat sit præg på aktiviteten. Over halvdelen af teknikleverandørens ansatte er i øjeblikket sendt hjem på lønkompensationsordningen - i alt 18 ud af 34 medarbejdere.

Situationen begynder dog lige så stille at lysne.

- Vi er ved stille og roligt at åbne op for, at vores eksterne sælgere kommer ud på landevejene 1-2 dage om ugen, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078